Jeg må altså lige del min oplevelse med jer. Jeg vil ikke sige, at det nødvendigvis er et godt råd, det er vel snare ment som inspiration, hvis altså du – lige som jeg – er blevet lidt utryg ved at handle i de fysiske butikker på grund af de nye høje smittetal i forbindelse med Covid 19.
Mere tid til nærvær i familien
Jeg er begyndt at foretage de fleste indkøb i netbutikkerne. Faktisk køber jeg også dyrefoder online. Det sparrer mig for en masse tid og som en ekstra sidegevinst, så er denne her nye måde at købe ind på, med til at mindske mængden af mine impulskøb. Jeg synes, at det er hyggeligt at sidde om aftenen, når ungerne er lagt i seng, og surfe på nettet og så få overstået alle indkøbene.
En af de helt store fordele er, at jeg slipper for ulvetimen i butikkerne. Jeg er dødtræt af at hente børn, der er trætte efter en lang dag og så hive dem med ud og købe ind. Nu tager vi direkte hjem og hygger med en kop et eller andet og snakker lidt sammen om dagens oplevelser. Det har givet et helt andet nærvær og glæde i familien.
Slip for tunge løft
En anden stor fordel ved at handle dyrefoder online er, at jeg slipper for de tunge løft. Sådan en sæk hundefoder vejer 13,5 kg og den skal jeg løfte på mange gange, før den står sikkert hjemme i huset. Først skal sækken løftes ned i indkøbsvognen, så op på båndet og ned i indkøbsvognen igen og så op igen fra indkøbsvognen og ind i bilen og så ud af bilen og ind i huset – ej et slid. Når jeg handler dyrefoder online leveres det direkte til døren – det er da nemt.
Jeg har fundet en netbutik, hvor det dyrefoder jeg køber online er dansk produceret og baseret på frisk laks i høj kvalitet. Man kan også købe nærende olier samt lækre godbidder. Håber mit indlæg har været til inspiration i din travle hverdag.